Velkommen til det tredje lag
Mit navn er Rebekka Anslev. Jeg har mange års erfaring med at omdanne traumer, sorg og angst til erfaringer, der bringer indsigt, livsmod, styrke og fornyet energi. Hvis du er i en forandringsproces og har brug for hjælp, eller du oplever, at det er svært at tage ejerskab og ansvar for dit liv uden at blive overvældet, så læs videre her på siden.
Jeg tilbyder individuel terapi og parterapi, foredrag og terapeutiske workshops.
Navnet på virksomheden kom helt spontant en lun sommeraften for efterhånden en del år siden. Min søn og jeg var gået ned for at aftenbade, og mens vi stod ude i vandet og så solen gå ned i horisonten, sagde han: “Mor jeg bliver så glad i mit tredje lag”. Jeg spurgte hvad hans tredje lag var? Han kiggede på mig, som om det var det mest indlysende i hele verden og svarede. “Mit første lag er kroppen, mit andet lag er følelserne, og mit tredje lag er det der bliver glad, når solens stråler rammer vandet”.
Jeg arbejder med at give mine klienter glæde, sorgløshed og kærlighed i deres tredje lag.
Kontakt mig via mail eller telefon hvis du har spørgsmål eller gerne vil bestille en tid.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes