Bogen Det tredje lag er under redigering. Jeg glæder mig helt vildt til at dele den med dig, når den er klar. Her får du et lille uddrag fra prologen:

“…Jeg har bestemt mig for at fortælle min historie. Den adskiller sig på mange måder fra de fleste andres her i Danmark. Social kontrol gjorde det umuligt at føle kærlighed uden at spalte mig ud og blive delt. De strenge som sjælen spiller på blev flossede og gav en kold og hård lyd hver gang de blev slået på, med den sociale kontrols “virkelighed”. Min sjæl har blødt så meget, at jeg i lange perioder har været hul og klangløs indvendig. Men når jeg lyttede indad, når jeg tog mig selv alvorligt og lod min kærlighed flyde, så kom tonen af frihed med en tydelig og fin klang og lysten til at spille på livets instrument begyndte at spire. 

Men hvordan fortæller jeg en historie om svigt, sorg og psykisk brutalitet uden at såre eller kritisere nogen af de involverede parter? Hvordan fortæller jeg om sammenbrud og tvivl uden at fremstå svag? Hvordan fortæller jeg om fundamentalisme og religion uden at piske en stemning op? Kan man overhovedet det, og er det rimeligt at ville prøve?

Skurke kommer i mange forklædninger. Nogle endda kærlige. De kommer i velmenende skikkelser og forklarer dig hvor du tager fejl. Deres angst bliver et argument for at forkynde løgne og skabe et univers, som børn vokser op i og gør til deres egen virkelighed. 

For mig stemte det jeg var opflasket med ikke overens med det jeg følte - hvad gør man så? Jeg var forvirret. Min krop og min sjæl og min hjerne passede ikke sammen de første 30 år af mit liv. Det gav på sin vis mening i hovedet, alt det jeg havde lært, men det gav ingen mening i hverken krop eller sjæl. Jeg oplevede at tanker kun er hjernens sprog. Tanker er hjernens måde at skabe hoved og hale i tingene, og tankerne er målestok for, hvad man tror man skal gøre. Men følelser er kroppens sprog. Det er i følelserne, at forståelsen for alvor grundfæster sig. De er et barometer, der fortæller dig, hvad du virkelig vil. Man kan lære at tro på meget, men jeg har erfaret, at man ikke kan tvinge sig selv til kun at efterleve sine tanker. Det går ikke, hvis kroppen og følelserne ikke er med. Man bliver syg og uden fokus. Det gjorde jeg i hvert fald. Men jeg har også erfaret, at man godt kan ændre hele sit fundament. Man kan blive klogere. Man kan lære nyt. Man kan forvandle traumer fra sår til brugbare erfaringer, og frem for alt, kan man komme i kontakt med noget, som man hele tiden har vidst allerdybest nede.”