Personligt

Jeg blev født i 1974 i et kristent fundamentalistisk parallelsamfund. Midt i et stort åndeligt mørke, med tvivl, angst, overgreb og dyb sorg, har jeg også altid fundet lys og glæde. Mine forældre var foruden religiøse også meget kreative og de havde et stort drive til at give deres børn sjove oplevelser. Vi sejlede, rejste, lavede kunstprojekter, skrev tekster og diskuterede litteratur hen over middagsbordet.

Som 22-årig giftede jeg mig med en rettroende og kærlig mand, og selvom der var en form for kærlighed imellem os, så vidste jeg ret hurtigt, at jeg ville dø indeni, hvis jeg blev i ægteskabet og troen. Fra barnsben havde fundamentalismen ædt mit selvværd, så det tog tid at finde modet til at forlade livet som jeg kendte det. Som 30-årig blev jeg mor, og her blev det helt tydeligt, at jeg aldrig ville kunne byde et barn at vokse op i fundamentalismens hårde jerngreb. Kærligheden til min søn gav mig modet til at begive mig ud i verden, og selvom det har været en lang proces at lære at være levende i alle lag, så har det heldigvis vist sig at være den helt rigtige beslutning.

Jeg har altid været clairvoyant. Ikke fordi jeg gerne ville være det - det var bare sådan det var. På grund af troen forbandt jeg den evne med dæmonisme. Den kobling gjorde, at jeg som ung levede med stor skyld og angst. Efter at jeg havde forladt troen, var jeg hos forskellige terapeuter og psykologer, som alle kunne noget, men ikke helt det, jeg havde brug for. Alligevel havde jeg hele vejen igennem en urokkelig tro på, at jeg ville få det godt. Jeg så det for mig, og jeg mærkede, hvordan det føltes at leve i lys. Jeg brugte mine evner til at finde vejen - og styrken til at gå den.

Med årene er det blevet mere og mere tydeligt for mig, at min clairvoyance ikke skal bruges til at se ind i fremtiden - men til at se energifelter og mærke alt levende. Både det der kan helbrede og grounde, men også det der forstyrrer og føles uroligt. Jeg har lært at bruge min krop til at mærke flow kontra stagnation. Den kropsbevidsthed koblet sammen med terapi og min egen clairvoyance blev vejen til at helbrede mit nervesystem. 

Der har altid boet en vilje af stål i mig, og en urokkelig tro på, at jeg ville få det godt. Sådan rigtig godt. At mine traumer en dag ville forvandle sig til erfaringer, som jeg kunne bygge et kærligt og frugtbart liv på - og sådan er det også gået. Det har krævet mod, styrke, vedholdenhed, nænsomhed, kreativitet, kærlighed og disciplin at nå dertil hvor jeg er i dag.

Hvis du gerne vil vide mere, så glæd dig til at læse bogen Det tredje lag. I skrivende stund er den under redigering. Jeg glæder mig til at dele det endelige produkt, når det er klart.